den første tid     succes           plader nyheder    billeder      links        kontakt       nye sange     køb online      hjem

                          mens lyset brænder ud    frihedens dødsmesse       flugten  nattens søn      jenny     sarah      den fortærskede sang    du er en sigøjner  

                                                                              maria       den lange vej           hej maria      magiske klovn     en stakket frist       de mohikanske fugle  safir       til en sigøjner 

                                                                                    Sarah

                                                                                                                         Ord & musik: Ida Klemann

                                                                                                   Se dagen gryr
                                                                                                   solen spinder guld
                                                                                                   af byens kupler -
                                                                                                   Skygger flyr
                                                                                                   nu er engen fuld
                                                                                                   af børn som jubler -
                                                                                                   Kun Sarah tænker på igår
                                                                                                   gemmer sig i sorgen
                                                                                                    husker ikke drømmer om engang
                                                                                                   at se det lidt fra oven.
                                                                                                   Se hvor hun sætter sig ensomt ned
                                                                                                   blandt byens stakler,
                                                                                                   må silhuetter der luner sig
                                                                                                    ved håbets fakler.
                                                                                                    men Sarah ænser kun sig selv
                                                                                                    smerten ligger tungt
                                                                                                    om hendes formørkede sind
                                                                                                    og lukker ingen ind

                                                                                                    Dine øjne spejler din sjæl
                                                                                                    du er så dejlig når du gemmer dig selv
                                                                                                     glemmer dig selv...
                                                                                                     og dansen, går over engen...

                                                                                                     Rygtet fortæller at hun engang for år tilbage
                                                                                                      prøved at tage sig selv, og sit lille barn af dage
                                                                                                      hun sprang med barnet i favn fra husets tag
                                                                                                      barnet døde mens Sarah vågnede til
                                                                                                      en ubønhørlig dag.
                                                                                                      Nu må hun sværte sit ansigt til med sod og aske
                                                                                                       der er kun få der ved hvem hun er bag denne maske -
                                                                                                       og kun hos månefolket har hun fred
                                                                                                       her vil ingen spørge hvor hun kommer fra
                                                                                                       eller hvornår hun skal afsted.

                                                                                                       Dine øjne spejler din sjæl
                                                                                                       du er så dejlig når du glemmer dig selv
                                                                                                       glemmer dig selv...
                                                                                                       og dansen går over engen ....

 

                                                              

 

                                          

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    bifrost

                               sarah