Aftensang
Ord & musik: Ida Klemann
Nu falmer skovens trætte løv
nu falmer gnisten i dit øje
nu har du pakket dine længsler
ind i vanens trøje
Er du ikke lidt for ung
til aldrig mer' at danse
lige nu er skoven tung
men den vil ikke standse her
selv de allerstørste træer springer ud med friske skud
når det blir' vår
I din stues tavse sang
kan du høre dine unger
alt var så levende dengang
du kendte deres tunger
Men de var gæster i dit hus
trækfugle fra en anden verden
kun i dit eget vingesus
har du en verden som er din
Hvorfor viser du ikke hvad du gemmer
i dit stille smykkeskrin
Måske er du en smule træt
måske er du en smule bange
måske har du set det meste
lidt for mange gange
Nattergalen har en sang
som den synger mens vi sover
og når vi vågner op engang
så ved vi godt hvad der er værd
Var det dog ikke trist, hvis nattergalen
aldrig ville synge mer'
