Fælden
Ord & musik: Tom Lundén
Atter en morgen hvor du står op
og ruller rullegardinet op
du stirrer ud i intethed
blev desperat da alting skred
du søgte bare klar besked
og en mening -
Men meningen er sovet væk
hvem sejler båden som er læk
absurd, absurd du græder fri
og drager ud i dagens krig
mod tidens vilde hysteri
og forstening -
Du prøver at se den første tid
men ser dig selv i bitter stod
den første gang man stod og faldt
det første valg som ikke blev valgt
Og samfundet fik du fortalt
er os alle -
Andre var dog mer end dig
ville lede dig på den rette vej
for dig stod deres helved klar
hvor ingen spørgsmål kræver svar
og hver især hinandens nar
så helre falde -
Med spaltede tunger talte de
uden at nævne et enkelt fordi
om den frie såkaldte velfærdsstat
en psykosomatisk eruption af format
hvor folk fylder folk med surrogat
indtil de springer -
Du så dem hoppe og danse omkring
som bokserne i en boksering
tingsliggjorte og uden ånd
med nervepiller på samlebånd
for spillemønternes ton på ton
indtil klokken ringer -
og du råbte "Hvad vil I nå?".
så lagde de bare røret på:
"Undskyld hr. - De har fået forkert nummer'.
En økonomi og videnskab
der profiterer på alles tab
af arbejdsglæde og værdi
og lykken ved at være fri
og råber du op om slaveri
er du emotionelt forstyrret -
Adfærdsnormerne lægges klar
statistikken har det rette svar
så mange procent går op og ned
så mange tons statistisk sved
skal der til før en enkelt mand blir fed
føj for satan -
Midt i planernes planløse tekst
er der ingen der ser der er grænser for vækst
men nogen vil vide hvor du er
og lægger planer for din færd
og alle mener du er sær
hvis du siger nejtak!
Ingen ved hvad de egentlig vil
eller hvad del hele føler til
udover pengenes daglige magt
til at købe sig til alt i pomp og pragt
det ydre symbol på indre foragt
et forsvar for tomhed
En verden delt i fattig og rig
det formålsfuldes parodi
hvor alle ruster mod alles krig
en primitiv angstneurotisk magi
hvor alt kan ende i hysteri
og rent vanvid -
Man beskytter den enkeltes initiativ
på bekostning af alle de sultnes liv
produktionsapparatet vokser vildt
ressource-reserverne blir spildt
og snart skal vi vel købe ilt
for at ånde -
Og hvis de spør - hvorhen jeg går
så er jeg på vej væk fra igår
nogen skal vel ta´ skidtet
