|
Bifrost. Den første tid.
Den nat vi indspillede vores første demo, brød vandet gennem digerne på vestkysten
Indspilningerne foregik i ”Gnisten” – vores øvelokale i øverste etage af menighedsbørnehaven, som ligger i tilknytning
til Sct. Petri kirke – den tyske kirke midt i København.
Dengang var kirkegården fuld af dystre kæmpemæssige monumenter over uundværlige mennesker,
og en statue af ”manden med leen”, som holdt øje med, at ingen af dem genopstod fra de døde.
I dag er gravene sløjfet, og området er omdannet til en lille hyggelig park omkring kirken.
Den eneste overlevende er ”manden med leen”.
Vi fik en pladekontrakt, og skulle starte indspilningerne til vores første album i foråret 76 i
Rosenberg Studiet.
Planen var, at vi skulle debutere med et dobbeltalbum.
Men vi blev overhalet af virkeligheden. ”Huset” i Magstræde og Christiania var to af vore
faste spillesteder,
og da politikerne besluttede, at Christiania skulle rømmes 1. april 76, fik vi den gode idé,
at indspille en
støtteplade for Christiania.
CBS’ kunstneriske leder, Poul Bruun, var straks med på idéen, og vores første studietid
blev inddraget til formålet.
(Jeg mener også Sebastian foreslog sådan en plade uafhængig af os).
I ”Gnisten” havde vi bl.a. indspillet en demoudgave af ”I kan ikke slå os ihjel”. Eftersom jeg havde
adskillige Christianiasange liggende i skuffen, foreslog Poul Bruun og vores producer, Leif Rhoden,
at Bifrost indspillede grundbåndet, og at vi derefter fik
nogle kendte stemmer til at synge versene.
Det viste sig at være en rigtig god idé. Vi indspillede et virkelig godt grundbånd,
og da sangerne Sebastian, Anisette og Poul Dissing havde gjort deres arbejde, var Poul Bruun også
sikker på, at Christianiapladen ville blive nummer ét
på top 20 den første april – og sådan blev det.
Konstruktionen: Bifrost med sangerne Sebastian, Anisette og Poul Dissing blev kaldt
”Det Internationale Sigøjnerkompagni,”
Efter indspilningen af Christianiapladen, etablerede Freddy Hansson sit nye studie
”Sweet Silence” på Amager,
og Bifrost var en af de første kunder.
Det var tidlig sommer 76, da vi endelig indspillede det første album.
Jeg mener Svend Asmussen engang udtalte, at ”livet består af et begrænset antal måltider,
så hvorfor i himlens navn skulle man dog, bruge nogle af dem på en grillbar.”
Når vi var i studiet, kunne vi sagtens leve op til denne sentens.
Vi sørgede altid for, at der var rigtig god mad. Det var så meget lettere, når det nu var pladeselskabet,
der betalte forplejningen. Og så var det en dejlig beskæftigelse at lave mad, hvis man ikke lige var i ilden.
Vi indspillede altid om natten.
Der er mere ro, koncentration og energi, når de fleste folk sover.
Og vi benyttede lejligheden til, at spille instrumenter ind i gården, på toilettet og på trappen,
og hvor der ellers var interessante rum. En nødvendig grundforskning, kan man sige,
når Sweet Silence, på det tidspunkt, kun var udstyret med en enkelt AKG fjederrumklang.
Hvad der fik os til, at arbejde dag og nat for nogle måltider, og en kontrakt
vi ikke kunne overskue konsekvenserne af, kan kun besvares med: Vi kunne ikke lade være!
Vi var pionerer. Vi var ude, at sparke døre ind og vælte vægge.
Så andre efter os kunne komme nemmere frem.
Man må huske på, at den rytmiske musik overhovedet ikke var noget
kulturministeriet beskæftigede sig med.
Vi var meget bevidste om dette faktum.
Så da vi på et job i Århus mødte - den i øvrigt elskelige - kulturminister Niels Mathiasen
på Jacobs Barbecue,
kunne vi ikke stå for fristelsen,
men udførte et – i alle henseender drengerøvsagtigt – ”attentat” på ministeren med vandpistoler.
Niels Mathiasen tog det pænt. Det gjorde den danske rockbranche også,
da Dan Turell og jeg, nogen tid senere gav alle dem vi mødte - backstage på Roskilde Festivallen-
buksevand.
Dan og jeg tog det i øvrigt også pænt, da de hævnede sig ved at give os
buksevand med sennep og ketchup..
Den første udgave af Bifrost var et sammenrend af alle miljøer i samfundet,
med en overvægt af arbejderbørn,
som havde forslugt sig på verdenslitteraturen, al verdens religioner og filosofi.
Det der limede os sammen, var tidsånden og musikken.
Jeg havde gennem flere år siddet i min ét værelses lejlighed i Brumleby og,
takket være tålmodige naboer skrevet sange, og i mødet med Finn Jensen opstod Bifrost.
Navnet var tænkt som et opgør med tidens flirt med østlig mytologi og tankegods,
og et forsøg på at fremhæve vore egne aner.
Det forhindrede os dog ikke i at have i hvert fald 2 hinduer i bandet,
hvoraf den ene (Annapurna)var munk!
I 75 havde vi vores første store support job. Vi varmede op til The Sparks i Tivolis koncertsal.
I den eneste anmeldelse af koncerten lød overskriften: ”Bifrost stjal billedet.”
I efteråret76 udkom debutalbummet.
Et par overskrifter fra anmeldelserne. ”Åbenbaring!” ”Tillykke Danmark!”
Albummet solgte på ganske kort tid de første 25.000 eksemplarer.
For os blev det begyndelsen på en lang rejse i musikkens tjeneste.
Tom Lundén
|
