Frihedens Dødsmesse
Ord & musik: Tom Lundén
Mørket fanger lyset på skæbnens spinderok teatret åbner porten for den ventende flok - Vi er gode til at huske men vi glemmer allerbedst vi hørte stormens varsel og skrigene fra vest
Udenfor teatret er kampene begyndt Er frihed kun en vare som sælges for mønt - Og folkene som kæmper og kræver deres ret De stilles op mod muren og ender livet brat
I Chiles dunkle fængsler torteres en poet fordi han taler højt om det han selv har set - Og folk blir stuvet sammen som en kvægflok bag et hegn og møder samme smerte før kuglernes regn
Og vi som synker sammen i glemslens havari Hvad gør vi for de folk som kæmper vores krig? I dag blir et folk kuet i morgen er det os Hvad gør vi for at støtte de andres trang til trods?
Vi sidder i teatret mens tiden går forbi Vi holder denne messe over frihedens lig
|
|
|