Flugten
Ord & musik: Tom Lundén
En stjerne glider stille bort En dør blir smækket skarpt og hårdt Og natten sætter vores liv på spil - Bag bjerget bryder lyset frem Så blegt og blåt som blodig skam Før dagen og dens ondskab blir til
Vi flygter i vort eget land Og skjuler os for tidens tand Der hugger som en sulten ulv på rov - Vi lytter efter støvletramp Og kæmper hver sin indre kamp Mod vild tortur og korrumperet lov
Hvor længe vil det blive ved Før vi igen får ro og fred Et spørgsmål runger atter i vort sind - Vi banker på den næste dør Og håber det er folk som tør Lukke flere eftersøgte ind
Oh hør tyrannens vilde spot En latter runger sindssygt, råt Imellem byens huse ser vi dem - Og frygten har sin egen lugt Vi forbereder os på flugt Og ved at dødens dør står på klem
|
| |