Natteridt
Ord & musik: Tom Lundén
Af og til blir natten tung og rastløs
og man er overladt til sang og fantasi -
Og man går igennem tankens lange stalde,
sadler op og rider ud i det fri -
Men man galoperer i sin egen ørken
hvor en sandstorm skjuler alle mål,
og blindet famler man sig frem mod varmen
fra et andet væsens ensomme bål.
Og det hænder man ikke finder flammen
skønt man støtter sig til hestens klare sans.
Og det hænder det hele bare ender
med en magisk formular, en ensom dans -
Men ofte kan man høre bålets knitren
og man stormer fuld af længsel mod sit mål,
og man falder i et favntags røde gløder
og har brændt sig på et fremmed væsens bål.
Vi er tåber, vi er hjælpeløst fortabte
når vi slås om hinandens kærlighed -
Blinde stirrer vi på billeder vi skabte
for at underbygge vores værdighed -
Og jeg ser mod tankens øde strande
hvor havet skvulper ubønhørligt ind,
og jeg mærker horisonten mod min pande
og føler tiden storme i mit sind .
