Di Ah I Åh
Ord & musik: Tom Lundén
Du sidder med kræfter
der er så svære at udløse
dine billeder er lærred
til at svøbe om de hudløse
Du lægger dine pensler
og ser på hvad du har
du gir aldrig nogen svar
du viser højst dine ar
Di Ah I Åh
Og hver gang du vover dig frem
blir du hundset og hånt
de sir det du ikke kopierer
har du hugget og lånt
Men indeni dig er der en streg
du nødig går over
det er stregen der skiller
de vågne fra dem der sover
Di Ah I Åh
Du sidder med kræfter
der er så svære at udløse
dine billeder er lærred
til at svøbe om de hudløse
Di Ah I Åh