Isblomster Fra Peking
Ord & musik: Tom Lundén
Jeg så dig stå i mørket
dine øjne lyste mat
du missede mod månen
som en syg forhutlet kat
dine arme holdt på varmen
natten strøg din kind
dine attituder sagde :
her blir' ingen lukket ind
Bagved dig i mørket
holdt nattens garde vagt
med stemmer som en hvislen
med øjne af foragt -
din ånde kom som skyer
fra din kinahud
det var som om du sagde :
her blir' ingen lukket ud
Isblomster fra Peking har de plantet i dit hår
du blev aldrig lukket ud af
ud af hundens år
hundens år
Ka' du stadig drømme
ka' du nynne for dig selv
lover dine skæbne kort dig
aldrig mere held -
går du rundt i dagen
som en løve i et bur ?
hvordan ser livet ud bag
den Kinesiske Mur ?
Isblomster fra Peking har de plantet i dit hår
du blev aldrig lukket ud af
ud af hundens år
hundens år